{{:: 'cloud_flare_always_on_short_message' | i18n }}
Check @genius for updates. We'll have things fixed soon.

Jamaika

AKA: Ace Mahamoud Ali Omar

About Jamaika

Jamaika – en dansk-somalisk rapper, sanger og sangskriver fra Vejle – kom frem med nummeret “Gode Dage Venter” i 2015, mens han sad i fængsel.

Efter sin løsladelse kunne Jamaika opleve, hvordan Danmark havde omfavnet hans unikke musik – navngivet “Somali Blues” – og fortsætte triumfen med et hav af gæstevers og Youtube-hits.

Jamaikas debut EP, SxB På Fri Fod, udkom 1. januar 2016, og høstede gode anmeldelser fra diverse danske kritikere, samtidig med at den også blev godt modtaget af lytterne, som har streamet projektet over 10 millioner gange på Spotify.

Kort efter udgivelsen kom Jamaika dog bag tremmer igen, og var kun kort ude fra slutningen af juni til oktober 2016, hvor han kom ind igen. Derefter sad han til juni 2018, hvor hans pladeselskab Force One Music i mellemtiden havde udgivet tre af hans singler; Ansvar, Trip Nok Ft. Sivas og La Ma Li Ft. Carmon og Ung Cezar.

Kort efter hans løsladelse i juni 2018 skrottede han sin kontrakt med Force One Music, og fik i stedet en individuel kontrakt med Sony (der samtidig udgiver F1’s musik). Han begyndte efterfølgende at arbejde på hans debutalbum, med sin nye faste producer Mike Lowrey. Førstesinglen Abu Debe var færdig kort efter, og blev udgivet d. 3 august 2018 med en tilhørende musikvideo. Senere på året droppede anden-singlen Problemer Sover Ik.

Det længe ventede album Nordsiden blev udgivet den 1. januar 2019, præcis tre år efter hans debut-EP, og havde gæstevers fra rapperne Carmon, Benny Jamz og Stepz fra MellemFingaMuzik.